Natur betyder meget for mig, en tur ved stranden og i skoven om vinteren giver liv. Om sommeren holder jeg af at sejle i det sydfynske øhav og måske lidt længere i min Scankap 99. I min sparsomme fritid svømmer eller cykler jeg.
Når jeg ikke nyder det danske vejr, og den danske natur bliver for tam, tager jeg gerne til bjergene i Norge, Østrig eller Frankrig for at stå på ski. Eller jeg tilbringer tiden i Tyrkiet, når det bliver for koldt her. Der finder jeg ro og fred i sjælen, og får det lidt for hurtige liv i Danmark rystet af mig.