Master Thesis 1999
Baggrund og formål: Myofascial release (MFR) benyttes i stigende omfang i behandling af patienter med Low Back Pain (LBP). Diagnostikken i MFR sigter på at identificere stramme områder, som behandles med specifikke håndgreb. De samlede konklusioner om stramme og løse områder baseres på delundersøgelser som inspektion, bevæge analyse og avanceret palpation af hud, fascier og muskulatur. Om det er muligt at komme frem til reliable konklusioner, og om de særlige palpatoriske undersøgelser i MFR er reproducerbare, er ikke tidligere undersøgt. Formålet med dette studie var at belyse inter- og intratester reliabiliteten, sensitiviteten og specificiteten på de samlede konklusioner, samt at vurdere de tilgrundliggende tests reproducerbarhed udfra MFR konceptet hos forsøgspersoner med og uden LBP. Materiale og metoder: Otteogtyve forsøgpersoner, hvoraf 11 havde LBP og var i behandling hos fysioterapeut, blev blev undersøgt efter MFR konceptet i to uafhængige grupper af 4 erfarne og blindede fysioterapeuter (to i hver gruppe) i et test - retest design. Reliabiliteten ved de samlede konklusioner og de specifikke delundersøgelser blev belyst ved % inter- og intratester overensstemmelse og Cohens Kappa. Sensitiviteten og specificieteten blev baseret på testernes identifikation af LBP og spørgeskemaer udfyldt af forsøgspersonerne. Resultater: Der var ikke acceptabel inter- eller intratester reliabilitet for de samlede konklusioner omkring stramme og løse områder i lænden. Gruppe II viste god reliabilitet i de samlede vurderinger af, om MFR var relevant og ved identificering af LBP. Gruppe I havde for samme emner acceptabel intratester reliabilitet hos den ene tester. Median sensitivitet i udpegning af LBP var 0,71 og specificiteten 0,95. I delundersøgelserne var der en tendes til acceptabel inter- og intratester reliabilitet omkring ved vurdering holdning og aktiv bevægelighed i lænd samt smerte ved bevægelse. De særlige palpatoriske undersøgelser viste svag reliabilitet og en tendens til bedre reliabilitet for den dybere palpation. Der var en tendens til bedre intra-tester reliabilitet for to af testerne, som havde arbejdet sammen omkring MFR. Konklusion: De foreliggende resultater var baseret på et lille antal forsøgspersoner og kan ikke umiddelbart generaliseres. Opståede fejl i procedurerne i den ene gruppe og mangelfuld træning af testerne svækkede resultaterne. Betydningen af grundig træning og afprøvning af testene blev tydeliggjort. Der er behov for yderligere studier med flere forsøgspersoner og grundig træning af testere, før endelige konklusioner kan drages.